Når det drejer sig om et gift par, der får en skilsmisse eller, hvor den ene falder bort, træder der automatisk et sæt regler i kraft, som skal sikre, at ægtefællen får sine rettigheder opfyldt. Det gælder også regler angående den faste ejendom, der eventuelt ejes af ægtefællerne i fællesskab. For ugifte par eksisterer, der ikke sådanne regler. Derfor er man som ugifte samlevende nødt til at træffe sine egne forholdsregler, når man investerer i en ejendom sammen. Det kan man gøre ved at indgå forskellige aftaler, der sikrer, at der er staget stilling til processen i forbindelse med en eventuel skilsmisse eller ved et dødsfald.

Samejeoverenskomst

Når der er flere, som ejer en bolig i fællesskab, kan man indgå en samejeoverenskomst, som er en aftale, der kan regulere forskellige forhold i forbindelse med brugen af boligen og fordelingen af de løbende udgifter. Det er i sådan en aftale også vigtigt at forholde sig til, hvad der sker, hvis ejerne vil ophæve samejet – altså i dette tilfælde – hvis det samlevende par flytter fra hinanden.

Tænk detaljerne igennem

Det er aldrig let eller behageligt at tænke på, at man som par kan gå fra hinanden. Men det er utrolig vigtigt, at man har gennemtænkt følgerne af et brud. Det kan for eksempel være, om den ene af parterne må blive boende i huset, hvis vedkommende ønsker det. Hvordan salget skal foregå. Hvordan boligen prissættes i tilfælde af, at en af parterne vil købe den andens andel osv. På den måde kan man sikre sig imod fremtidige uoverensstemmelser og uløselige konflikter for eksempel i en svær periode, hvor forholdet er i opløsning, og det hele i forvejen er uoverskueligt. Med en samejeoverenskomst ved begge, hvad de har at forholde sig til og er bekendte med de pligter og rettigheder de har. Derved undgås urimelige krav. Man kan tinglyse samejeoverenskomsten, men det er ikke et krav. Den er gyldig med tinglysning og uden.

Ved dødsfald

Når et par ikke er gift arver de ikke automatisk hinanden. Det gælder ligegyldigt, hvor lang tid de har boet sammen eller, om de har børn sammen. Det får stor betydning i det tilfælde, at den ene dør. For hvis parret ikke har lavet et testamente med en aftale om arveret tilfalder den afdødes arv dennes nærmeste arving – i første række børn og i dernæst forældre. Den afdødes andel af det fælles hus bliver således en del af arven. Det betyder, at det er arvingerne, der nu ejer den ene halvdel af huset. Konsekvensen af det kan blive, at den efterlevende sambo ikke kan blive boende.

Opret et udvidet samlevertestamente

Man kan gardere sig mod dette ved at oprette et udvidet samlevertestamente. Med det bliver man stillet på samme vis som et ægtepar rent arvemæssigt, selvom man er ugifte. Med et udvidet samlevertestamente, vil den efterlevende samlever arve den afdøde samlever og dermed også dennes andel af deres fælles bolig. Der er dog nogle betingelser, der skal opfyldes for at kunne udarbejde et udvidet samlevertestamente. Man skal for eksempel have fælles børn, eller man skal have været samboende i minimum to år. En dygtig og erfaren boligadvokat, kan nemt og hurtigt oprette et samlevertestamente eller en samleverkontrakt til jer.

Gensidigt samlevertestamente

Opfylder man ikke de krav, der er til et udvidet samlevertestamente, kan man oprette et gensidigt samlevertestamente. Det har ikke de samme fordele som den udvidede version, men I kan stadig sikre hinanden. Det kan I, ved at lade den anden arve alt ud over tvangsarven. Har den afdøde børn kan den efterlevende samlever arve ¾ efter den afdøde. Er der ingen børn kan den efterlevende samlever få hele formuen. Dermed er man sikret imod at skulle sælge sit hus og kan leve som vanligt. Det gør livet lettere midt i en stor sorg, at man ikke samtidigt skal flytte fra det fælles hjem samt måske få en betydeligt dårligere økonomi.